En lysere fremtid for karenerne?

Kalenderen siger nu februar, ja endda snart marts 2012, og meget vand er løbet i bækken siden sidst. Også i Burma, der har fået meget opmærksomhed i den internationale presse. I første omgang da USA’s udenrigsminister Hillary Clinton besøgte landet. Senere fulgte vores egen udviklingsminister Christian Friis Bach trop med et besøg til militærdiktaturet i øst, som er blevet rost for at have indført reformer, der kan tolkes som de første spæde skridt på vej mod demokrati.

Er der så stadig grund til at yde økonomisk støtte til det karenske mindretal i grænselandet mod øst? Ja, for som man siger, blev Rom ikke bygget på én dag, og det bliver et eventuelt nyt system i Burma heller ikke. Den eneste måde, karenerne kan lære at tale deres sag på, er igennem uddannelse af de kommende generationer. På trods af nye, lovende reformer er der stadig alvorlige konflikter i grænselandet.

Da vi i efteråret var i Karen-staten, fortalte en ung lærerstuderende os, at karenernes situation ikke umiddelbart bliver ændret af reformer, som vedtages i Rangoon (Burmas hovedstad).

Med andre ord: Støtte og hjælp til uddannelse af unge karenere har aldrig været vigtigere og mere relevant. For en demokratisk udvikling i Burma skal komme hele befolkningen til gode med alle dets etniciteter, og ikke blot beboerne i hovedstadsområdet.

Derfor glæder vi os til Spejdernes Lejr i juli, hvor vi får mulighed for at belyse Burmas og karenernes situation. Lejren nærmer sig med hastige skridt, og det kan mærkes på vores planlægning, som bliver mere konkret. Aktiviteterne tager form, men presset bliver også tungere. Mange bolde er i luften, og når de alle sammen skal gribes, kan det godt blive hektisk.

Kampgejsten er dog lige så høj, som den altid har været, og vi glæder os til at se jer i Spejderhjælpens Burma Village til sommer!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s